Indkaldelse til generalforsamling i DANSK IT - dagsorden

DANSK IT’s generalforsamling afholdes tirsdag den 31. maj 2016, kl. 10.00 – cirka 11:30 – hos Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København

Dagsorden for DANSK IT’s ordinære generalforsamling 2016:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning
Bestyrelsens skriftlige beretning kan læses her

3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
Regnskabet vil kunne rekvireres i sekretariatet fra den 24. maj 2016

4. Fremlæggelse af aktivitetsplan og budget 
Aktivitetsplan og budget for 2016/17 vil kunne rekvireres i sekretariatet fra den 24. maj 2016

5. Fastsættelse af kontingent 
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet pr. år for de forskellige medlemskategorier fastsættes til:

I Almindeligt medlemskab: Kr. 1.585,-
II Medlemskab for arbejdsledige og pensionister: Kr. 385,-
III Studerende: Kr. 0,-

For alle kategorier er der tale om uændrede kontingenter.

6. Valg af bestyrelse og valg af revisorer. 
Ingrid Colding-Jørgensen og Poul Erik Rasmussen er på valg, og er villige til at modtage genvalg. Lars Fogtmann ønsker ikke at genopstille. 

Til de ledige pladser i bestyrelsen foreslår bestyrelsen Lisa Herold Ferbing, selvstændig ledelsesrådgiver og formand for DJØF samt Line Ørskov, direktør, Quarterly Analytics.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer vil med denne sammensætning være 10.

En nærmere præsentation af kandidater på valg, kan læses på foreningens hjemmeside

Som revisorer foreslår bestyrelsen PwC genvalgt.

7. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, eller forslag til kandidater skal i henhold til vedtægternes § 6 være formanden i hænde senest tirsdag den. 17. maj 2016
Forslag stiles til formanden: Carsten Nørgaard, DANSK IT, Bredgade 25A, 1260 København K. E-post: formanden@dit.dk

Indkomne forslag, herunder forslag til kandidater, udsendes til medlemmerne pr. e-post. 
Medlemmer kan kontrollere/ændre e-post-adresse på www.dit.dk efter at have logget ind.

For medlemmer, der ønsker at afgive brevstemme, kan det oplyses, at brevstemmer skal sendes til foreningens revisor: Statsautoriseret revisor og partner Poul Madsen, PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Brevstemmer skal være revisor i hænde senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt på generalforsamlingen.

 

Læs program for årskonferencen her